Involvering af målgruppen

For at få succes med collective impact-initiativet er det afgørende at involvere og lytte til de mennesker, der lever med de problemstillinger, indsatsen retter sig mod.

 
Pingvin 5.jpeg

Collective impact bygger også på en grundpræmis om, at det er en nødvendig betingelse for indsatsens succes, at målgruppen inkluderes i processen. Målgruppen defineres som ‘de levede liv’, altså de mennesker, der lever med og står midt i problemstillingen, som indsatsen retter sig mod.

Hvorfor involvere målgruppen?

Der er mange grunde til at involvere målgruppen i processen. Det skaber en bedre forståelse for selve problemet, udfordringer og barrierer. Og det er med til at opbygge en empati for de personer, der lever med problemet. En involvering af målgruppen kan også være med til at skabe en varig forandring ved at lave en indsats med målgruppen og ikke kun for dem. Når man involverer de mennesker, der lever med problemet, kan man udvikle bedre og brugbare strategier, fx gennem pilottest, feedback fra målgruppen osv. Det er derfor vigtigt at bruge tid på at involvere målgruppen for initiativet.

Forskellige grader af involvering

Målgruppen kan inkluderes i forskellige grader og have en større eller mindre grad af ejerskab over processen alt afhængig af problemstillingens karakter.

Skærmbillede 2019-01-11 kl. 16.09.27.png

Målgruppen kan fx være informanter i et uformel setup eller gennem en mere formel konsultation - fokusgruppeinterviews, spørgeskemaundersøgelser, hjemmebesøg mv. Eller målgruppen kan involveres i større grad processen ved at have indflydelse, være medbestemmende og styrende.

Udfordringer ved at involvere målgruppen

Hvem er målgruppen egentligt? Hvem skal inkluderes? Og hvordan skal de engageres?

Det er ikke altid lige nemt at involvere målgruppen, og der vil dukke udfordringer op på vejen. Det er derfor vigtigt klart og tydeligt at få defineret, hvem målgruppen er, at få feedback fra målgruppen undervejs og sørge for at få eventuelle konflikter frem i lyset, så der i fællesskab kan findes en løsning på dem.

At lytte til brugerne

Én måde at forstå, hvordan brugere oplever udfordringerne, er at anvende interviews og observationer, der kortlægger og dokumenterer, brugeres oplevelser og ageren. Som brugere af systemer, services mv. er vi alle eksperter og har førstehåndserfaringer med de begrænsninger systemer rummer – hvad enten det er som bruger af et shelter for hjemløse eller som bruger af en digital ansøgningsblanket i det offentlige.

Viden kan med brug af de rette kompetencer omsættes og formidles gennem bl.a. portrætter, i servicerejser eller som personaer. Det giver en fælles baggrund, og når det personlige træder frem, skaber det indlevelse og indignation, som bliver løftestang for engagement. Det er en god ’reminder’ om, at opgaven i samarbejdet er at udvikle systemet til gavn for mennesker, som har individuelle behov, og at løsningerne derfor skal kunne tilpasses mange forskellige kontekster.

Et eksempel
I arbejdet med Et Lettere Liv i Helsingør interviewede vi Marianne på 42, som vi mødte gennem kommunens sundhedskonsulent. Vi er nysgerrige på, hvorfor det er svært at tiltrække borgere til kommunens sundhedstilbud for overvægtige børn og deres familier. Sammen med Marianne får vi kortlagt, hvordan overvægten altid har været fast følgesvend for hende og familien. Hvordan den ældste søn er stærkt overvægtig, og hvordan kommunens sundhedskonsulent uden held har forsøgt at få hende og børnene med i det kommunale sundhedstilbud til familier med overvægtige børn. Marianne har både ADHD og OCD, og tilsammen gør diagnoserne det rigtig svært for hende at deltage i kommunes gruppetilbud sammen med andre familier. Et tilbud de ellers er lige i målgruppen for.

Portrættet af Marianne præsenteres for alliancegruppen sammen med flere andre portrætter af børn og familier, som lever med overvægt. Nogen portrætter formidles i små historier på skrift, andre med film og billeder. Det er med til at formidle en fyldig og kompleks virkelighed på en simpel og let forståelig måde. Det giver medlemmerne af alliancegruppen et førstehåndsindblik i de enkelte individers liv og giver en forståelse for dybden og variationen i målgruppen.

Visuelle HISTORIER

At formidle brugeroplevelser og -historier er et virksomt element i at afdække et problem evt. i kombination med, at man indhenter og præsenterer andre typer data, fx kvantitative. Med formidling af brugernes oplevelser tvinger deltagerne i samarbejdet til at tænke konkret frem for abstrakt, og det er der brug for, når der skal udvikles nye, effektfulde løsninger. Visuelle fremstillinger, som omsætter ord og processer til noget fysisk synligt, er i den sammenhæng vigtige, særligt i ideudviklingsprocesser, men også til at skabe fælles sprog og referenceramme.

Et eksempel
I forarbejdet til Medvind i Østerbyen i Esbjerg interviewede vi elever i 8. klasse og senere udvalgte forældre. En tegner deltog, lyttede, og tegnede skitser, som bagefter blev til visuelle fortællinger. En måned senere mødtes vi med 30 lærere, pædagoger, socialrådgivere og sundhedsplejersker, som gav deres væsentlige perspektiver og erfaringer på, hvilke forandringer og indsatser der brug for, for i højere grad at støtte børn fra økonomisk vanskeligt stillede familier frem mod uddannelse og arbejde. 12 store plakater med fortællinger og situationer fra børnenes og familiernes hverdag var hængt op i lokalet. Vi tog udgangspunkt i fortællingerne og formidlede børn og forældres historier, drømme og bekymringer – socialarbejderne kommenterede og supplerede med deres blik.

Plakaterne med fortællingerne blev brugt flere gange i indledende runder med både professionelle og aktører fra civilsamfundet. Det vil sige, at stemmer og perspektiver fra målgruppen for initiativet hele tiden var til stede og dannede udgangspunkt for dialogen om, hvad de hensigtsmæssige veje er fremad.

4-5 visuelle greb 1.jpg
4-5 Visuelle greb 2.jpg
Karen Pedersen