Opstart - proces og forløb

Governance og infrastruktur. Strategisk planlægning. Involvering af lokalsamfundet. Evaluering og forbedring. Disse fire komponenter går igen i projektets indledende faser og er vigtige for succes.

 
Pingvin 3.jpeg

Et collective impact-initiativ gennemløber ofte nogle forskellige faser i opstarten. Ved at kende til faserne kan både initiativtagere og samarbejdsparter være klædt godt på til at forstå, hvad der skal ske i de første år.

Denne model illustrerer, hvordan et collective impact-initiativ kan udvikle sig igennem fire faser:

Skærmbillede 2019-01-14 kl. 11.25.06.png

LÆS Mere..

Eksempel på hvordan et opstartsforløb kan se ud for de første 18 måneder

Modellen skal ses en mulig ramme til at beskrive igangsættelsen og udviklingen de første år. Den kan fungere som rettesnor og inspiration, men det er vigtigt at understrege, at samarbejde ikke forløber som en lineær proces. Over tid vil et succesfuldt samarbejde som hovedregel udvikle sig gennem de fire stadier.  De forskellige skridt og milepæle inden for hver fase vil dog i praksis sjældent følge hinanden præcis på den måde, som beskrevet i modellen. Udviklingen af samarbejdet både inden for hver fase og faserne imellem vil ofte have en mere cyklisk karakter.  

Fire succeskomponenter

Modellen er bygget op om fire succeskomponenter, der går igen i alle fire faser i initiativet.

  1. Governance og infrastruktur indebærer et fokus på at sikre, at collective impact-samarbejdet etablerer sig som et arbejdsfællesskab. Dette sker ved i fællesskab at definere værdier og guidende principper for initiativet. Og ved at afklare ansvarsområder og lederskab.  Samarbejdet skal indeholde en klar rollefordeling og struktur for, hvordan beslutninger træffes. Deltagernes gensidige forventninger skal gerne drøftes og kommunikeres.

  2. Strategisk planlægning handler om at udvikle en handleplan, der udspecificerer, hvordan initiativet kan realisere den fælles dagsorden. Den fælles handleplan skal løbende opdateres ud fra indsamlede data og i takt med, at initiativet vokser, og flere involveres.

  3. Involvering af lokalsamfundet indebærer et fokus på at involvere aktører fra forskellige sektorer og at skabe en bevidsthed omkring problemstillingen i lokalsamfundet. Her er målet også at sikre en større forståelse for den unikke lokale kontekst, problemet udspiller sig i.

  4. Evaluering og forbedring handler om at skabe fælles målemetoder og løbende bruge data til at justere initiativets indsatser undervejs i processen. Målet er således løbende at kunne vurdere fremgang, outcomes og effekt.

Fire faser

Fase 1 – Vurdere parathed og facilitere dialog 

I fase 1 undersøges, om fundamentet er til stede. Er der en fælles brændende platform for forandring (og i hvilken kontekst opererer man? Lokalt, regionalt, nationalt?). Her er der fokus på at skabe en dialog med nøgleaktører fra forskellige sektorer og udvikle strategier til fx at engagere lokalsamfundet og målgruppen. Det er her vigtigt at bruge tid og ressourcer på at opbygge relationer og tillid. I fase 1 indsamles også information om den konkrete kontekst, som initiativet udspiller sig i for at tilpasse samarbejdet hertil. Desuden er det vigtigt tidligt i forløbet at skabe en fælles platform til kommunikation.


Stil disse typer af spørgsmål i fase 1:

  • Er feltets/lokalområdet historie præget af positive eller negative erfaringer med samarbejde? Hvordan kan begge situationer bruges til vores fordel?

  • Hvordan passer det identificerede problem ind i en bredere samfundsmæssig kontekst? Er der muligheder for partnerskaber med eksisterende samarbejder? På hvilken måde kan vores samarbejde bidrage til eksisterende indsatser eller samarbejder?

  • Hvordan kan vi opbygge samarbejdsrelationer på tværs, der kan hjælpe os med at forstå problemet og skabe den nødvendige støtte til at kunne gennemføre initiativet?


Arbejdet med strategierne i fase 1 fortsætter og prioritereres gennem hele initiativets levetid. Med det i mente er tiden til at bevæge sig mod fase 2, når der kan svares ja til spørgsmålet om, hvorvidt der er konsensus og engagement til stede for at føre arbejdet videre.

Fase 2 – Sætte gang i initiativet

I fase 2 er det overordnede fokus at skabe fundamentet for forandring og igangsætte initiativet. Det handler om at identificere og engagere nøgleaktører, udforske problemet i fællesskab og tilvejebringe et ordentligt vidensgrundlag. Og det handler om at dyrke og modne fundamentet for forandring.

For at skabe fundamentet for forandring er det vigtigt at arbejde med at skabe de nødvendige forudsætninger for collective impact.


Stil disse typer af spørgsmål i fase 2:

  • Hvilken gruppe skal samles for at skabe de nødvendige forandringer på dette tidspunkt i forløbet?

  • Hvad ved vi allerede om problemstillingen? Hvilke data eksisterer i forvejen, der kan hjælpe os med at få en større forståelse for problemet?

  • Er problemet så vigtigt, at det kan tiltrække ressourcer fra dedikerede samarbejdspartnere og andre vigtige aktører?

  • Er der en tillidsvækkende, neutral og indflydelsesrig leder – måske i form af en organisation, som nyder opbakning på feltet – der kan koordinere og facilitere samarbejdet?


I fase 2 arbejdes der med at udvide lederskabet, så det rækker ud over de personer, der har taget initiativ til samarbejdet. Det er derfor vigtigt at etablere en tværsektoriel styregruppe eller alliancegruppe, der har kapacitet til at drive det videre planlægningsarbejde og skabe et stort engagement. Det er også i denne fase, at der etableres en baselinemåling for at få en endnu større forståelse af problemet. Længden af denne fase kan variere og afhænger meget af den brændende platform og det engagement og momentum, der er blevet skabt.  

Fase 3 – Organisere for at skabe effekt

Fokus i denne fase er på at udvikle en fælles dagsorden og skabe en infrastruktur for samarbejdet. Der skal etableres eller vælges et fællessekretariat, som kan facilitere arbejdet, og der skal skabes de nødvendige rammer for initiativet.

Fase 3 kræver en intensiv indsats fra styregruppen, der typisk indebærer, at gruppen mødes månedligt og måske oftere. Det er gruppens opgave at skabe initiativets struktur, udvikle den fælles dagsorden baseret på et fælles mål, indsamle de nødvendige benchmark-data og skabe et grundlag for fælles målemetoder.


Stil disse typer af spørgsmål i fase 3:

  • Sidder de rette personer med ved bordet? Hvilke aktiver og perspektiver kan de enkelte bidrage med til samarbejdet?

  • Hvilke præcise mål fastsættes der for det videre samarbejde? Hvordan måles fremgang? Hvordan indsamles data? Er der tilstrækkelige ressourcer tilgængelige til at analysere data?

  • Hvilke roller er der brug for i samarbejdet? Har vi ressourcerne til at udfylde disse roller? Er der tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at implementere initiativets indsatser?

  • Hvad er samarbejdets styrker og svagheder? Hvilke skridt skal der tages for at adressere svaghederne?


Fase 4 – Opretholde handling og indflydelse

I fase 4 koncentreres arbejdet om at forankre de indsatser, der er sat i gang. Her er der også fokus på at facilitere og forbedre indsatserne, så de sikrer, at de fælles mål opnås, og fastholder det lokale engagement. Desuden skal der løbende arbejdes med at indsamle og rapportere forandringer både for at sikre en fælles læring og for løbende at justere indsatserne.

 
Karen Pedersen