Udvikling af en fælles dagsorden

Med den fælles dagsorden definerer deltagerne en fælles vision, værdier, problemforståelse, mål og strategier for collective impact-initiativet.

 
Pingvin 4.jpeg

Den fælles dagsorden er et vigtigt grundlag for det partnerskab og den alliance, aktørerne indgår i. Med den fælles dagsorden definerer deltagerne fælles ståsted for de problemer, mål, værdier og strategier, som collective impact-initiativet arbejder efter.

Den fælles dagsorden kan i praksis etableres på flere måder, men elementerne skal gerne skabe en fælles forståelse for og opbakning til initiativet for at blive en stærk og handlekraftig alliance. Den fælles dagsorden består af:

  • En fælles vision

  • Fælles guidende principper/værdier

  • Fælles problemforståelse

  • Præcise og målbare mål

  • Overordnede strategier, som sætter retningen for, hvordan målene nås.

Den fælles dagsorden skabes i de indledende faser af et initiativ. Dér, hvor aktørerne skal lære hinanden at kende, hvor der skal skabes tillid, relationer og fælles forståelse for, hvad man skal arbejde for og med.

En fælles vision

Visionen skal udtrykke billedet af en ønsket fremtid. En fremtid og en situation, som kan forene og sætte retning for initiativet. Visionen bruges til at fortælle omverdenen, hvad initiativet er og gerne vil og fungerer som ledestjernen for de mennesker og organisationer, som bliver en del af initiativet. Visionen skal gerne kunne tale til de mange.

Udviklingen af visionen vil ofte ske i den første periode, hvor aktører mødes, drøfter og sætter ord på, hvad initiativet skal. Ofte vil en mindre gruppe blandt initiativtagerne være penneførere for visionen. I nogle tilfælde kan det være en af styregruppens første opgaver at nå til enighed om visionen, i andre tilfælde kan visionen være lavet, inden styregruppen etableres.

Fælles guidende principper/værdier

De fælles guidende principper danner de overordnede rammer for, hvordan samarbejdet skal se ud. Man kan finde frem til de fælles værdier gennem en dialog om, hvorfor de enkelte aktører har valgt at involvere sig i samarbejdet, og hvad de ønsker, at initiativet skal kendes for værdimæssigt.

De guidende principper kan også trække på best practise, altså de enkelte aktørers erfaringer med, hvornår de har oplevet, at samarbejder har fungeret godt. Se et eksempel på guidende principper.

Fælles problemforståelse

En vigtig del af forandringen i collective impact handler om, at aktørerne igennem et tættere samarbejde bliver opmærksomme på andres perspektiver og måder at arbejde på. Den fælles problemforståelse er vigtig for, at kunne indgå i et tættere og forpligtende samarbejde om et fælles mål.

Med en fælles forståelse af problemerne bliver aktørerne i stand til at se problematikker på andre måder end fra deres eget organisatoriske perspektiv (hvor man ofte er fokuseret på manglen på ressourcer og løsninger). Ved at bringe aktører fra forskellige sektorer sammen, øges muligheden for at opdage andre typer ressourcer og løsninger, hvis der skabes en ramme for gensidig udveksling af viden og perspektiver. Aktørerne opdager, at kan have andre måder at forstå og håndtere problemet på, og at de også kan være meget vigtige samarbejdsparter for bedre at lykkes med at ændre på udfordringerne. Det øger muligheden for et værdiskabende samarbejde.

Arbejdet med den fælles problemforståelse vil foregå løbende, men særligt i de indledende faser arbejdes der intensivt med, at de deltagende aktører:

  • Udforsker problemet sammen.

  • Kender hinandens perspektiver.

  • Kender og fortolker datagrundlag.

  • Lytter til og forstår målgruppens perspektiver.

  • Er med til at definere, hvad der er med og ikke med i initiativet.

I arbejdet med at finde frem til en fælles problemforståelse er det også vigtigt at afgrænse klart i forhold til fx det geografiske område og den målgruppe, initiativet retter sig mod. Her er det en god idé at anvende data som kilde til information om, hvilke faktiske problemer lokalsamfundet har. Så beslutninger ikke bliver baseret på forestillinger.

Helt konkret kan udviklingen af en fælles dagsorden ske på en række møder eller workshops, hvor hvert møde åbner for:

  • At skabe dialog på tværs mellem aktørerne.

  • At aktørerne får mulighed for at fortælle om deres arbejde og perspektiver.

  • At aktørerne med afsæt i data forholder sig til den viden, der er på feltet.

  • At aktørerne bringes direkte i dialog med målgruppen, eller at målgruppens perspektiver og stemmer på anden vis repræsenteres og bruges til at drøfte problemets karakter.

  • At aktørerne er med til at definere og diskutere, hvordan initiativets arbejde mere konkret afgrænses. Hvor arbejder man geografisk? Hvordan defineres og afgrænses målgruppen helt konkret? Hvilke problemer hos målgruppen adresserer initiativet? mv.

Afgrænsningerne og problemforståelsen kan ændre sig over tid. Undervejs i processen kan der vise sig et behov for at udbrede initiativet til andre målgrupper eller geografiske områder. Fx hvis de igangsatte aktiviteter ikke har den ønskede virkning, hvis man har overset en vigtig dimension ved problemstillingen, eller hvis det er svært at nå den ønskede målgruppe.

Præcise og målbare mål

Den fælles dagsorden indeholder også fastsættelsen af præcise og målbare mål, der demonstrerer, hvordan initiativets succes defineres. Indkredsningen af de relevante mål kan ske med afsæt i data, der evt. etableres som en baseline for initiativet. At få defineret gode, præcise og målbare mål er en vigtig del af at etablere en fælles dagsorden. Igen er det vigtigt at gennemtænke den helt præcise proces for, hvordan målene defineres. Det vil være vanskeligt for meget store grupper af aktører at definere mål i fællesskab som led i et møde. Ofte vil det derfor være godt, at en særlig arbejdsgruppe på forhånd laver bud på mål, som så kan drøftes og kvalificeres af den større gruppe af aktører. 

Overordnede strategier, som sætter retningen for, hvordan målene nås

Et vigtigt element i den fælles dagsorden er at fastsætte overordnede strategier til at opnå den ønskede forandring. Det indebærer også en prioritering af, hvilke strategier der i første omgang arbejdes med, og hvordan initiativets ressourcer skal anvendes.

Formen på den fælles dagsorden vil afhænge af det konkrete initiativ. Typisk skal det være muligt at kommunikere dagsordenen ud til andre, og det er derfor en god idé at sammenfatte hovedelementerne på to-tre sider.

Når den fælles dagsorden er udviklet, afdækkes løsninger og ressourcer. Det sker i en efterfølgende proces, hvor der lægges mere konkrete planer for, hvordan initiativet kommer videre.

Redskab

 
Karen Pedersen