Forandring i stor skala

Det særlige i collective impact er, at samarbejdet mellem mange forskellige aktører ses som helt afgørende for at skabe forandring i stor skala.

 
Zebra 1.jpg

Nogle gange står vi overfor problemer, som vi ikke har nøglen til at løse. Enten fordi vi ikke præcist ved, hvad der skal gøres, eller fordi ingen aktør kan løse problemet alene. Det gælder problemer som hjemløshed, negativ social arv og ulighed i sundhed. Problemer, som går på tværs af grupper, organisationer og lokaliteter, og som derfor også kræver samarbejder på tværs af interesserer, aktører og sektorer.


Collective Impact som fælles ramme

I et collective impact-partnerskab etablerer man en fælles ramme, og aktørerne forpligter sig gensidigt på at arbejde efter samme mål og indretter aktiviteterne efter det. Det handler altså ikke om at identificere en enkeltstående virksom metode eller indsats. Netop det at aktørerne har meget forskellige ressourcer, kompetencer og udgangspunkter bidrager med langt større handlingskapacitet og forandringskraft.

Formålet med at etablere en fælles ramme er, at aktørernes udgangspunkt og handlen gradvist forandres. Fra udelukkende at have afsæt i egne organisatoriske mål og fagforståelser kommer der i højere grad fokus på det fælles mål og blik for, hvordan forskellige faglige tilgange kan understøtte hinanden hen imod det. Det særlige i collective impact er, at samarbejdet eller samskabelsen ses som det helt afgørende for det forandringsskabende og ikke bare er en nødvendig sideaktivitet i et projekt eller en indsats.

Collective impact som samarbejdsform stammer fra USA og Canada, hvor man har skabt imponerende resultater med tilgangen.


Komplekse problemer kræver samarbejde på tværs og fælles mål

Collective impact udfordrer den traditionelle måde at løse problemer på. Ofte er der et misforhold mellem den kompleksitet, der er i mange sociale problemer, og den måde vi traditionelt forsøger at løse dem på. Alt for ofte forsøger vi at ‘fikse’ et delelement af systemet og forventer forandring i stor skala. Vi tror på, at vi ved at finde den rigtige enkeltstående faglige metode kan løse problemerne. Dermed opnår vi kun isoleret effekt, måske for en snævert afgrænset målgruppe. De forhold, strukturer og udfordringer, som ligger bag problemet, forandres ikke grundlæggende. Vi formår i bedste fald at behandle symptomerne, men ikke at skabe en forandring af det system, som er årsag til problemerne.

Barrieren ligger bl.a. i, at aktørerne i alt for høj grad forfølger egne dagsordener og styrer efter organisationernes egne mål med de metoder og redskaber, de har til rådighed. Den fagligt mest kvalificerede indsats set med sundhedsfaglige briller spiller ikke nødvendigvis sammen med den indsats, der giver den bedste virkning set ud fra et socialfagligt perspektiv. Og silotænkning og kassetænkning står i vejen for at skabe mere fundamentale forandringer.


Tilgangen til problemløsningen traditionelt

  • Donorer udvælger enkeltstående projekter.

  • Organisationer arbejder sideordnet og har tendens til at konkurrere med hinanden (hvem finder den bedste metode).

  • Evaluering søger at isolere enkeltstående indsatsers eller organisationers effekt.

  • Forandring i stor skala forventes opnået ved at identificere og opskalere den enkeltstående effektive indsats eller den enkelte succesfulde organisation.

  • Private firmaer og den offentlige sektor arbejder ofte adskilt fra frivillige organisationer og fonde.

Tilgangen til problemløsning med collective impact

  • Sociale problemer opstår gennem interaktion mellem mange organisationer inden for et større system.

  • Forandring afhænger af, at der bliver arbejdet mod det samme mål, og at aktørerne bruger og forholder sig til  fælles målemetoder.

  • Forandring i stor skala forventes opnået gennem en stigende tværsektoriel tilpasning og læring blandt mange organisationer.

  • Den offentlige sektor, civilsamfund og private firmaer er væsentlige samarbejdspartnere.

 

 

Løsningerne udvikles i fællesskab og undervejs

Collective impact som tilgang til en kompleks problemstilling er ikke i sig selv løsningen. I et collective impact initiativ afprøves og besluttes løsningerne på problemet af aktørerne undervejs. De udvikles ofte gradvist som led i processen og forløbet. Her er det vigtigt med klare regler for interaktionen mellem aktørerne. Ambitionen er at få dem til at se problematikker på andre måder end fra deres eget organisatoriske perspektiv, hvor de ofte er fokuseret på manglen på ressourcer og løsninger. Ved at bringe aktører fra forskellige sektorer sammen, øges muligheden for at opdage andre typer ressourcer og løsninger.

Eftersom komplekse problemer er uforudsigelige og skifter karakter, må tilgangen til problemløsningen være adaptiv, og aktørerne må være indstillet på løbende læring og tilpasning.

 
 
Karen Pedersen