Collective impact i en dansk kontekst

Collective impact som tilgang spiller godt sammen med de aktuelle dagsordner i Danmark om øget samskabelse mellem sektorer og en interesse for innovation og udvikling af nye velfærdsløsninger.

 
Zebra 3.jpeg

Samarbejdsformen collective impact er udviklet i USA, som er et meget anderledes samfund end det danske. Men på mange måder ligger collective impact som ramme om strategiske samarbejder lige for i en dansk sammenhæng. Danmark betegnes ofte som et samfund, der er præget af høj grad af social kapital, tillid og tradition for samarbejde. Collective impact som tilgang spiller godt sammen med etablerede dagsordner om øget samskabelse mellem sektorer, en interesse for innovation og udvikling af nye velfærdsløsninger samt et opgør med udprægede bureaukratiske styringsformer.

I Danmark er der lange traditioner for samarbejde og partnerskaber. I de senere år har samarbejde på tværs af sektorer og aktører fået større opmærksomhed og betydning – ofte under benævnelsen samskabelse. Collective impact er en særlig tilgang til samskabelse, som udpeger en række forskellige elementer, som er vigtige for at lykkes med at skabe forandring i stor skala på tværs af aktører og sektorer. 

Fonde som frontløbere

I USA og Canada har man gode erfaringer med at skabe varige forandringer gennem collective impact-partnerskaber. Herhjemme er vi ved at gøre de første erfaringer.

Særligt Helsefonden, Realdania og Bikubenfonden har investeret ressourcer i at bringe collective impact i spil og skabe grundlaget for erfaringer med tilgangen i en dansk sammenhæng.

Helsefonden har sat gang i initiativet Bryd den negative sociale arv, som adresserer en af de helt store samfundsudfordringer, negativ social arv. Bikubenfonden har sat gang i Hjem til Alle Alliancen, der har som mål at bremse stigningen i hjemløshed blandt unge og skaffe hjem til alle unge hjemløse. Og Realdania har tre programområder med collective impact som tilgang: Det åbne land som dobbelt ressource, Rummelighed for alle samt Bygningsarven i landdistrikterne.

Det offentlige som medspiller

I det danske velfærdssamfund spiller det offentlige en væsentligt større rolle, end det er tilfældet i USA. I USA har frivillige organisationer og fonde omvendt en langt mere fremtrædende rolle, ligesom der er langt flere markedsbaserede ydelser og selskaber. Ofte er konkurrencen mellem forskellige aktører stor.

I danske partnerskaber baseret på collective impact kan etableringen af tværsektorielle samarbejder udfordre den almindelige rollefordeling mellem fx kommuner og andre aktører. Omvendt er det svært at forestille sig, at det er muligt at skabe meget store forandringer uden deltagelse af offentlige aktører.

Vi kan stadig blive meget klogere på, hvordan collective impact-samarbejder helt konkret kan tage sig ud i en dansk kontekst. Vi har de første eksempler, men en stor del af tankegangen er fortsat præget af udspringet fra USA.

 
Karen Pedersen