Fælles målemetoder

Fælles dataindsamling og monitorering på tværs af aktører understøtter fælles engagement og ansvarlighed i collective impact-initiativet.

 
Bier 2.jpeg

Collective impact-initiativer sigter mod at skabe forandring af meget komplekse problemer. Det indebærer ofte en indsats, der løber over mange år. For at vurdere fremskridt og resultater er løbende måling og opfølgning på resultater en integreret del af arbejdet. Ikke blot for dokumentationens skyld, men for at bringe læring og viden til aktørerne og for at kunne justere og tilrette de strategier og indsatser, som initiativet følger.

Klare mål

For at kunne etablere et godt system til måling og opfølgning på aktiviteter og resultater, er det vigtigt, at der er sat klare og tydelige mål. Det vil sige mål, som det er muligt at følge og evaluere. Og mål, som er vigtige for den problemstilling, som initiativet sigter mod at løse. Målene defineres som led i udviklingen af den fælles dagsorden.

Målene skal vise, hvad det er for en ønsket fremtid, man stræber efter, så der ikke er usikkerhed om retningen.

Baseline

Målene for initiativet defineres ud fra viden, analyser og tal om, hvordan situationen er på nuværende tidspunkt. En god baseline beskriver nogle af de centrale forhold og karakteristika ved fx den målgruppe, som initiativet arbejder med. De data, der ligger til grund for baseline, vil være med til at udpege de problemer, der skal adresseres og dermed også de mål, som initiativet skal arbejde for at nå.

Arbejdet med datagrundlaget og baseline er et vigtigt afsæt for det samlede initiativ og er med til at sætte rammen om den fælles dagsorden.

Hvad skal måles?

Når der er sat mål og valgt indsatser, skal det afklares, hvordan de pågældende indsatser kan dokumenteres. Her er det er vigtigt at indkredse, hvilke data der kan sige noget om den målgruppe og indsats, man arbejder med.

En baseline og de relevante data kan bestå af allerede eksisterende data fra registre, undersøgelser, analyser mv. Initiativet kan også beslutte selv at iværksætte undersøgelser og analyser, der kan bruges til at følge udviklingen fx for en given målgruppe.

Data skal som udgangspunkt kunne sige noget om de overordnede mål for initiativet, og om målene nås. Data skal også meget gerne sige noget om de mere konkrete indsatser, der sættes i gang, og opsamle viden og erfaringer med de igangsatte aktiviteter. Lykkes vi som initiativ med at nå den ønskede målgruppe med aktiviteterne? Virker de? Hvad bør forbedres?

Ressourcemæssige overvejelser

Det kræver tid og ressourcer at etablere den præcise ramme for dokumentation og måling. I valget af rammen for løbende måling er det derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilke ressourcer der er til løbende opfølgning. Samtidig er det vigtigt, at initiativet råder over de nødvendige kompetencer til arbejdet med dokumentation og måling.

Læring

Arbejdet med måling i collective impact handler i bund og grund om at sikre rammer for læring. Derfor er det vigtigt, at aktørerne løbende ser og forholder sig til den indsamlede dokumentation. Et initiativ kan fx ud fra et årshjul beskrive, hvor ofte og hvordan aktørerne inddrages i og diskuterer de indsamlede data.

 
Karen Pedersen